Ventelister
Ventelistesystemet i de almene boligorganisationer er ikke helt enkelt, og de anvisningsregler, der gælder for almene boliger er indviklede. Systemet er fastlagt og reguleret efter lovgivningen på området, og begrundelsen er, at ventelisterne skal være så retfærdige som muligt, både for de, der allerede bor i boligforeningen eller -selskabet, og for dem der kommer udefra.
I Frydenhøjparken kommer den, der har den højeste anciennitet øverst på ventelisten.
Når man modtager og accepterer et boligtilbud, mister man sin anciennitet, men har mulighed for at blive skrevet op til intern flytning (oprykningslisten) i Frydenhøjparken, hvis man på sigt ønsker en større, mindre eller for en mere attraktiv bolig i Frydenhøjparken. Husk at du selv skal tilkendegive at du ønsker at blive skrevet op til intern flytning i forbindelse med indgåelse at lejekontrakten.
Normalt føres der 3 lister i de almene boligorganisationer;
- en Oprykningsliste til boliger i samme afdeling,
- en Oprykningsliste til boliger i samme selskab/forening og
- en Venteliste for ansøgere der ikke bor i selskabet
På oprykningslisten står ansøgere, der søger en anden bolig, større eller mindre, eller med en bedre placering i den boligafdeling, hvor de i allerede bor.
Den liste er en venteliste for ansøgere, der ikke bor i det boligselskab/ -forening, hvor de ønsker en bolig.
Først 1
Når der modtages en opsigelse fra en beboer, der ønsker at flytte, gennemgås oprykningslisten for at finde ansøgere fra samme boligafdeling, som er interesseret i at leje den ledige bolig. Opfylder de kravene om familiens størrelse, tilbydes boligen til den ansøger, der har det laveste medlemsnummer.
Nuværende beboere har fortrinsret
På den måde får de beboere, der i forvejen bor i afdelingen og organisationen, "lov til at vælge først". Det betyder, at de mest populære og eftertragtede boliger så godt som altid bliver lejet ud til ansøgere, der står på oprykningslisten. Det betyder også, at de der bor i boligafdelingen og foreningen/selskabet, hurtigt kan avancere til de bedste boliger - hvis de vel at mærke opfylder betingelserne om husstandens størrelse.
- og så 2
Er der ikke ansøgere på Oprykningslisten, der efterspørger den ledige bolig, går man videre til Ventelisten. Denne liste er ofte er den længste.
Ansøgerne på Ventelisten bliver på en måde dårligt stillet. Dels bliver "de bedste" boliger ofte lejet af beboere, der allerede bor i afdelingen eller foreningen/selskabet. Dels betyder det, at de glider tilbage i køen, hver gang en ny ansøger bliver skrevet op på den første liste.
Passive og aktive ansøgere
Du kan vælge stå på ventelisten som passiv ansøger. Det betyder, at du ikke får tilbud om boliger, men at du beholder din plads og rykker frem på listen, som om du var aktiv ansøger. Når du igen ønsker at være aktiv ansøger, skal du blot meddele det til boligorganisationen.
Når passive ansøgere på et tidspunkt vil søge aktivt, ændrer det rækkefølgen på ventelisten for de øvrige ansøgere. Derfor er det er ofte meget svært at fortælle, hvor lang ventetid man må regne med. I virkeligheden giver det nummer på ventelisten, man er forpligtet til at oplyse, ikke noget sandt billede af ventetiden.
Andre forhold - andre muligheder
De fleste kommuner, har lavet en aftale med de lokale boligselskaber. Aftalen går ud på, at kommunerne får råderet over et antal ledige boliger, som dermed går uden om ventelistesystemet. Hvidovre Kommune har f.eks. anvisningsret til 25% af alle ledige boliger i Frydenhøjparken. Kontakt derfor kommunen, hvis du har et meget akut behov for en bolig.
For at komme på venteliste til en bolig i Frydenhøjparken, er det en betingelse, at du er fyldt 15 år og betaler et opskrivningsgebyr som pt. er på kr. 60,- pr. år.