Velkommen til Frydenhøjparkens hjemmeside
Siden indeholder en række informationer, oplysninger og vejledninger, som forhåbentligt er til nytte for beboerne. Det er hensigten, at denne hjemmeside i stigende grad skal fungere som portal og informationscenter, samt bruges til at automatisere opgaver, som tidligere krævede henvendelse til ejendomskontoret eller kontakt til administrationen.
Er du beboer, kan du også følge os på facebook - bemærk at det kun er for beboere.
Om Frydenhøjparken.jpg)
Frydenhøjparken er en rækkehusbebyggelse beliggende i
Hvidovre Kommune, i et grønt, fredeligt og familievenligt område.
Bebyggelsen består af 112 rækkehuse med 6 forskellige
typer, store og rummelige familieboliger. Endvidere er der 12 hybler/enkeltværelser, fordelt i 3 rækkehuse.
Der er få minutters cykeltur til Vestvolden, Brøndbyskoven eller den gamle Avedøre Landsby. Køge Bugt Strandpark, Kunstmuseet Arken og Hvidovre Lystbådehavn med de mange bade- og sejlmuligheder ligger ca. 10 minutters cykeltur derfra.
Der ca. 5 minutters gang til busstoppesteder, og ca. 10 min. til nærmeste S-togsstation.
Frydenhøjparkens beliggenhed kan ses
her.
Aktuelle nyheder fra Bestyrelsen/Ejendomskontoret
ÅBENT HUS - er det fremtidens badeværelse?
04.06.2023 - 10.06.2023
Lørdag d. 10/6 kl. 10-12, vil vi holde åbent hus i 93, hvor designet for fremtidens badeværelse vil blive vist frem.
Du vil få mulighed for at se hvordan vi påtænker et standart badeværelse vil se ud, og samtidigt og komme med input til dine ønsker.
Ingen krav for tilmelding, man kommer bare dumpende (Dog kun for beboere)?
Dialogmøde 12/4-23
13.04.2023 - 13.06.2023
Tak til alle 48 fremmødte i går, det er fantastisk flot, at vi kan samle så mange mennesker.
Selvom økonomien er meget presset lige nu, så er jeg optimistisk på Frydenhøjparkens vegne, mest af alt fordi, jeg oplever en lyst og vilje til at stå sammen. Javist er vi ikke altid enige, og det behøver vi heller ikke være. Men respekt for hinanden og det at lytte til hinanden, tror jeg kan hjælpe os langt hen af vejen.
Opfølgning på skralderum
Som en lille opfølgning på skralderummene, så har Torben og jeg aftalt, at vi onsdag skruer dem ned og samler dem sammen. Vi regner også med, at vi til mandag kan få samlet de sidste informationer sammen, så vi kan udsende en samlet information om hvordan tingene vil fungere i fremtiden.
Vi sender et resumé ud fra mødet i næste uge senest.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Orientering om ejendomskontoret
26.05.2023 - 15.06.2023
Det er med stor beklagelse, at bestyrelsen har modtaget en opsigelse fra Torben D. Jørgensen. Årsagen til Torbens opsigelse er, at Torben ikke har kunnet finde glæde i at arbejde alene, så meget som han har gjort. Det var noget vi på forhånd var meget opmærksomme på, og derfor er det også ekstra kedeligt at vi nu står her.
Hvad betyder det for mig?
Vi har midlertidigt indgået aftale med Tjek Skadeservice, som varetager alle henvendelser. Så har du/I problemer, skal der ringes på Tlf.: 72 72 72 72. Ansøgninger og andre henvendelser skal i samme periode sendes til bestyrelsen. Mailen til ejendomskontoret vil stadig fungere, denne vil bestyrelsen varetage, indtil vi er på rette bane.
Der arbejdes på en løsning, men da økonomien pt. ikke er god, vil vi forsøge at undgå, at økonomien sættes over styr frem til 1/10-23 hvor Boligkontoret Danmark indtræder. Når der er en mere permanent løsning vil vil dette meldes ud. Græsslåning og rydning af fællesarealer vil bestyrelsen, sammen med et par frivillige tage hånd om.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
VARMEREGNSKABER
15.04.2023 - 16.06.2023
Er på vej, og skal du have penge tilbage vil de blive modregnet din næste opkrævning. Skal du betale, så deles den over de kommende 3 måneder - Juni, Juli og August. Tag fat i administrationen, hvis det bliver for presset, så finder de en løsning med jer.
Som noget nyt, vil vi fremover også hver 3. måned fremlægge hvordan økonomien står til i indeværende år (2023). Vi har lige fået 1. kvartals budgetkontrol, og der er mange positive tendenser, men også nogle ting der skal arbejdes på. Vi sender engang i næste uge - forventeligt - lidt dybere information ud.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Opdatering på økonomien i Frydenhøjparken
25.04.2023 - 30.06.2023
Vi har modtaget budgetkontrol for 1. kvartal 2023, hvilket vi gerne vil dele med jer.
Vi ved godt, at der de seneste måneder, specielt siden 1. januar, har været mange ændringer og omvæltninger. Derfor er det også vigtigt for os at vise, at ændringerne giver pote i forhold til økonomien. Som de fleste nok ved, så gav Frydenhøjparken underskud i 2020, 2021 og desværre også i 2022. Derfor skulle der ske noget drastisk, hvis vi alle stadig skulle have råd til at bo her i parken.
Er der noget vi fra bestyrelsens side ønsker, så er det at skabe tryghed omkring vores husleje, og derfor tager vi lige nu en masse tiltag som skal støtte op omkring dette.
Et af tiltagene er, at vi har hjemtaget græsslåningen fra Gotlieb, det samme gælder opsamling af blade mv. Det betyder, at vi årligt opnår en besparelse på 125.000 kr. Første år opnår vi kun en besparelse på 70.000 kr., da vi skal sige hej til to nye beboere i form af Beate Bladsuger og Grethe Græsspiser.
Grunden til vi gør dette, skal findes i vores budgetkontrol, hvor i også kan se at vi i første kvartal har brugt 102.000 kr. mere end forventet på renhold. Vi kan ganske enkelt ikke få økonomien til at hænge sammen, hvis vi fortsætte med så højt forbrug på den konto.
De fleste kontoer har vi fået styr på, specielt udgifterne til håndværkere har vi nedsat betragteligt.
Er alt så fryd og gammen?
Nej, desværre ikke. Vi skal stadig - i høj grad - tænke over hver en krone vi bruger. Det er ikke altid sjovt at skulle sige nej, eller bedst case sige ikke lige nu, men det er simpelthen nødvendigt for at vi ikke buldre derudaf med endnu et nyt underskud. Vores udfordring er ganske simpel, vi får ikke mere de samme penge i kassen, som vi gjorde engang (omregnet i nutidspenge) og samtidigt er udgifterne steget. grunden til dette er, at vores husleje ikke er fyldt med inflationen. Derfor skal vi lave tilpasninger, så vi ikke kun får budgettet til at hænge sammen, vi skal også hen til at vi kan spare op - det gør vi stadig ikke nok.
Bestyrelsen vil fremlægge vores plan for, hvordan vi sikkert kan få Frydenhøjparken ind i fremtiden, dette vil ske i løbet af Maj måned. Vi ligger meget tid i arbejdet i denne periode, og det vil vi også gerne gøre i fremtiden, så vi håber selvfølgelig på jeres opbakning til, at bringe Frydenhøjparken et sikkert sted hen rent økonomisk.
Vi har fuld forståelse for, at budgettet kan være vanskeligt at gennemskue, derfor er i også meget velkomne til at spørge ind til det. I kan skrive til bestyrelsen@frydenhøjparken.dk eller komme forbi Thomas, om det er på Ejendomskontoret eller i 233.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
|
 |
|
|
|
|